Bliv roer i Aarhus Roklub!

Sådan kommer du igang!

Yderligere informationer: Kontakt@aarhusroklub.dk 


Roning – træning for hele kroppen & mental sundhed!

Roning er en alsidig træningsform, der kombinerer styrke, bevægelighed og kondition. Uanset om du ror på vandet eller træner i en romaskine, aktiverer du store dele af kroppen og styrker både muskler, balance og udholdenhed.

For at ro sikkert og få mest muligt ud af træningen kræver sporten en vis motorik, balance, styrke og kondition. Træningen kan tilpasses den enkeltes niveau, så de fleste kan være med og udvikle sig i deres eget tempo.

I Aarhus Roklub er der plads til både unge fra 10 år og voksne i alle aldre. Uanset om du vil dyrke roning fast eller blot søger en aktiv pause i hverdagen, får du mulighed for at bevæge dig, udvikle dig og have det sjovt sammen med andre.

Fællesskab og sammenhold

I Aarhus Roklub er fællesskabet lige så vigtigt som træningen. Her mødes mennesker på tværs af alder og baggrund med en fælles interesse for roning, motion og personlig udvikling. Du får mulighed for at udfordre dig selv fysisk og mentalt – samtidig med at du bliver en del af et engageret og inkluderende klubmiljø.

Bliv en del af Aarhus Roklub

Har du lyst til at prøve roning og blive en del af et aktivt og inspirerende fællesskab? Kom og vær med i Aarhus Roklub. Du kan læse mere om klubben og aktiviteterne på aarhusroklub.dk 

Muligheder for nye medlemmer

Aarhus Roklub tilbyder forskellige veje ind i klubben afhængigt af alder, erfaring og ambitioner.

Børn og unge (10–18 år)

Læs klubbens folder om ungdomsroning for børn og unge.

Kontakt@aarhusroklub.dk - eller ungdomsleder@aarhusroklub.dk 

Unge voksne (18–25+ år)

Vi arbejder målrettet på at skabe gode rammer og et stærkt fællesskab for unge voksne. Nye medlemmer optages primært på forårets roskoler ved Aarhus Roklub på Søsporten.

I efterårs- og vinterperioden er det også muligt at begynde med instruktion og træning i romaskine. Det giver et godt socialt og fysisk fundament før roskolen og undervisningen på vandet i foråret 2026.

Efter ro instruktion og frigivelse som roer kan medlemmer, der ønsker at fokusere på kaproning, flytte hele eller dele af deres aktivitet til klubbens afdeling ved Brabrand Rostadion.

Kontakt: Kontakt@aarhusroklub.dk

Seniorer og masters (over 25 år)

Nye medlemmer uden tidligere roeruddannelse kan løbende begynde med instruktion i romaskine og deltage i klubbens indendørs træningstilbud i vinterperioden.

Struktureret holdtræning i romaskine

Rospinning

Rofitness

eRoning

Selvorganiseret træning i romaskine

Deltagelse i efterårets og vinterens aktiviteter giver en god forberedelse til undervisningen på vandet. Du får samtidig fortrinsret til pladserne på forårets roskoler ved Aarhus Roklub på Søsporten.
Kontakt@aarhusroklub.dk

Tidligere uddannede roere og roere fra andre roklubber (overflyttere)

Er du allerede uddannet roer/friroet eller overflytter med rouddannelsen som friroet roer og roerfaring fra en anden roklub, kan du kontakte os eller melde dig ind med det samme. Sammen finder vi så det tilbud, der passer bedst til dig: roning på Aarhus Bugt, roning ved Brabrand Rostadion eller en kombination af begge.
Kontakt@aarhusroklub.dk

 

#aarhusroklub #roning #inrigger #ourrigger #coastal #natur #motion #konkurrence #fællesskab #netværk #søsporten #brabrandrostadion #aarhusø #aarhus


21.9.2026

AKTIVITETER

Sommer 2026

Sommerprogrammet trådte i kraft ifm. standerhejsning lørdag den 28.3.2026.
- Vær opmærksom på at nogle aktiviteter på vandet først gennemføres når vand og vejr bliver lidt varmere - tjek opslagene for de enkelte aktiviteter på AR rokort/goMember.

OBS.  AR og KVAK medlemmer har mulighed for at tilmelde aktiviteter i AKKK på
 AKKK kalender ligesom medlemmer af AKKK og KVAK kan tilmelde AR-aktiviteter på land!

Ungdomsroning

Roklubbens ungdomsafdeling holder til ved Brabrand Rostadion, Vandværksvej 14, Brabrand.

Se roklubbens flyer/folder målrettet børn og unge!